At gøre bilen klar til bilferie er meget mere end bare at støvsuge og ryste måtterne. Hvis du vil være sikker på, at turen kommer til at glide så let som muligt er der en række ting du kan sørge for hjemmefra, der med garanti vil gøre turen til ’smooth sailing’.
Hvis du gennemgår denne tjekliste inden du kører afsted på ferie, så kan du bruge meget mere tid på at slappe af og nyde turen end du ellers ville. Det kræver ikke så meget, men det kommer til at give rigtig meget ro og glæde hele vejen ned gennem Tyskland.
Læs med og få 4 rigtig gode tips til at gøre bilen klar til bilferie.
1. Få styr på forsikringen
Det er ikke helt noget, der hører til at gøre bilen klar, men det kan alligevel være en af de ting, der gør en kæmpe forskel, hvis uheldet skulle være ude og du går i stå på vejen eller der sker et uheld.
Med den rigtige bilforsikring kan du sørge for at du ikke strander i vejkanten og skal betale i dyre domme for at komme frem til destinationen, mens bilen skal på værksted – hvilket heller ikke er billigt.
Start med at tjekke, om dine forsikringer dækker i udlandet og få styr på, hvilke skader og situationer de dækker og tilpas din police, så du er dækket ind på de områder, hvor du mener det er vigtigt. Det kan kræve at du skifter selskab, men i langt de fleste tilfælde kan du nøjes med at tilkøbe midlertidige ekstraydelser – eller en ferieforsikring for bilen.
I mange tilfælde er det også en anledning til at tjekke op på, om du har den rigtige forsikring eller om du betaler for meget – eller for noget, du ikke har brug for.
2. Indret bagsædet til ungerne
Skal I køre langt med børn på bagsædet kan det hurtigt udvikle sig til et rent helvede bagi bilen, men med lidt forberedelse kan du gøre det lettere for både ungerne og jer på forsædet.
Her kommer et par hurtige tips til dig:
- Køb eller sy en stykke stof med lommer i forskellige størrelser, dr kan sættes bag på forsæderne og have plads til tegnegrej, bøger, vand, legetøj og andre ting, der kan underholde på turen. Hvis du har en plastiklomme, kan den syes på med åbningen øverst, så du kan sætte en iPad eller telefon deri
- Invester i en af de bakker med håndtag, som man bruger til at transportere rengøringsmidler eller haveredskaber i. Eller lav en selv ved at klipse flere halve mælkekartoner sammen og sætte en hank på. Det er den perfekte opbevaring til snacks og passer perfekt mellem to autostole
- Invester i solskærme til vinduerne, så der kan afskærmes, når solen rammer lige på
På den måde kan børnene selv sørge for at tage det de gerne vil have og der er underholdning til mange timer – uden at I behøver at holde ind for at skille dem ad eller finde på nye lege I kan underholde med på turen.
3. Lån til lidt ekstra
Selv om I har sparet op til ferien, så kan det ind imellem være svært at få råd til alt det I gerne vil. Skal ferien i år være noget ekstra særligt, så kan I låne lidt ekstra til lommepenge, et bedre hotel eller måske et par dage mere i varmen. Det tager ikke mere end et par minutter, men det åbner for et utal af muligheder.
I dag er det både hurtigt og let at låne penge på nettet. Du kan ansøge i dag og have pengene på din konto allerede i morgen. Sørg for at indhente flere forskellige tilbud, så du kan sammenligne og finde det bedste tilbud, der giver jer de bedste priser og rammer – men lad jer ikke friste til at låne mere eller lade lånet løbe længere end nødvendigt.
4. Tjek bilen inde og ude
Fordi bilen bliver udsat for vejr og vind året rundt, så er det ekstra vigtigt, at du får den gennemtjekket grundigt inden den skal ud på en længere tur. Det giver næsten sig selv, men her er alligevel en tjekliste til dig:
- Tjek bremsevæsken og bremserne
- Tjek olien og oliefilteret
- Tjek dækkene og dæktrykket
- Tjek, at der er både kølervæske og sprinklervæske på bilen
- Tjek, at bilens aircondition virker optimalt
Det går hurtigt og det er relativt let klaret, så få det hellere gjort en gang for meget end en gang for lidt – det er den slags man bander over, hvis det går galt og man kunne have forhindret det.
5. Det rent og skært nødvendige
En tungt læsset bil kører langsommere, kortere på literen og er sværere at styre. Derfor er det altid en god ide at pakke med omtanke, når I skal på en ferie, der kræver en længere køretur.
Det er ikke bare vigtigt, at tingene bliver placeret rigtigt i bagagerummet, det er også en god ide at holde jer til det mest nødvendige og derved også hellere have ekstra plads til overs end at fylde det hele op med ting, der kan undværes.
Nogle af de ting, der let kan udelades er:
- Toiletpapir
- Madvarer
- Solcreme
Generelt kan alle ting, der kan købes på destinationen efterlades hjemme og derved give mere plads i bilen og mindre vægt på turen.
Rigtig god ferie!