Hvad enten du rejser herhjemme eller i udlandet, så koster det penge og du kan let komme til at betale mere end du regnede med – eller behøvede – hvis ikke du er forberedt og opmærksom. Derfor har vi her samlet 3 rigtig gode tips til, hvordan du overholder budgettet og måske endda sparer penge på din ferie. Læs med og find se, hvordan du før mere ud af pengene på din ferie.
Læg et budget
Inden I skal af sted kan det være en rigtig god ide at lave et løst budget, så I har en ide om, hvor meget I skal bruge, hvad I skal have med og, hvor mange penge der skal sættes af til turen.
Det er rigtig fristende at sætte beløbene lidt lavt og forsøge at få pengene til at række så langt som muligt, men jo strammere budgettet er, des større er risikoen for at ende med at mangle penge. På den anden side er budgettet en god ide, fordi det kan gøre at I tænker en ekstra gang.
Vekselpenge hjemmefra
Det lyder totalt gammeldags i disse dage, hvor vi har betalingskort, mobilepay og alt muligt andet smart. Når du veksler penge hjemmefra, giver du dig selv muligheden for at overholde jeres budget, slippe for trælse gebyrer, når du bruger kortet eller den trælse oplevelse, hvis du får stjålet og brugt kortet på turen.
Du finder her en god valutaomregner, der ikke bare er praktisk, når du skal veksle penge, men også gør det muligt for dig at regne de lokale priser ud fra den aktuelle valutakurs, så du ved, hvad du betaler for og hvor meget det koster.
Pengekattens renæssance
Du kan med garanti huske den. Den knaldsmarte pung, som du fik med af dine forældre, når I skulle på udveksling i udlandet. Den, der kunne hænge om halsen indenfor blusen, så ingen kunne stjæle dine lommepenge.
Dengang var den et must hos enhver ung rejsende, men de færreste ville indrømme det. Skal du rejse i dag, kan du dog med fordel finde den smarte møntmis frem igen, for den er faktisk præcis så praktisk som dine forældre ville have dig til at tro dengang i ’80erne eller ’90erne. Du kan med stor fordel gemme den under din T-shirt på rejsen sydover i sommerferien – også selvom det er flere år siden du var teenager.